Dygtig kosmetolog i Aalborg – Esthetique Hudpleje

Hvis din hud virker mat, grå og trist, eller du lider af uren hud og tilstoppede porer – så er det tid til en tur til kosmetolog! Hos Esthetique i Aalborg tilbyder vi professionelle ansigtsbehandlinger, som kan hjælpe dig til en sund og smuk hud i løbet af en times tid. Resultatet er ikke til at gå fejl af: En god ansigtsbehandling virker både skønhedsplejende og helsebringende for din hud. Lymfedrænage fører affaldsstoffer og væskeophobninger væk fra kinder og øjenomgivelser, så huden strammes op og får et mere ungdommeligt look. Dybderens under damp fjerner urenheder og udrenser tilstoppede porer og hårsække, som kan medføre bumser og forstørrede porer. En dybderens gør huden i stand til at ånde igen, og i kombination med en effektiv peeling med frugtsyre, enzymer eller en exfolierende rense creme får huden atter lov at ånde, da de døde og afstødte hudceller fjernes fra hudens overflade. Ved denne procedure bliver huden ydermere i stand til bedre at optage næringsstoffer og fugt fra serum og creme, som ellers blot ville lægge sig på hudens overflade uden at trænge ned i dybden. En fugtgivende og plejende maske vil gøre huden modstandsdygtig over for omverdenens påvirkninger, og en afsluttende ansigtsmassage strammer musklerne op, virker afspændende og stimulerer samtidig blodcirkulationen. Dette giver øget blodtilførsel til hudcellerne, og vil kunne ses som en smuk, ungdommelig glød i dine kinder.

Hos Esthetique – som er kosmetolog i Aalborg – finder du forskellige variationer af ansigtsbehandlinger, som hver især henvender sig til forskellige hudtyper og aldersgrupper. Vi tilbyder ansigtsbehandling mod akne, som ofte ses hos teenagere, men som også kan optræde hos voksne mennesker. Til den modne hud tilbyder vi en effektiv og dybdegående ansigtsbehandling med æteriske olier, som virker livgivende på slap og tør hud, og som giver dig gløden og elasticiteten tilbage.

Ud over ansigtsbehandlinger tilbyder Esthetique luksus massagebehandlinger til ansigt og krop. Du kan vælge en fuld wellness pakke med både ansigtsbehandling, massage med velgørende, aromatiske olier, og en afsluttende fiske spa, hvor de små Garra Rufa fisk vil befri dine fødder for hård hud på en naturlig og forfriskende måde. Det er ren velvære, og du vil forlade klinikken som et nyt menneske!

Du kan også vælge en bikinivoks, eller voks af halve eller hele ben eller armhuler. Esthetique er også specialiseret i manicure og pedicure – prøv for eksempel en tur i fiske spa i kombination med en luksus pedicure, og send dine fødder en tur i den syvende himmel!