Home - Category: Kolding-advokat.dk

Kategori: Kolding-advokat.dk

Fælleseje eller særeje

Posted on 4. oktober 2016 in Kolding-advokat.dk

Hvis du og din ægtefælle ikke opretter en ægtepagt, vil I som udgangspunkt have formuefællesskab. Det har ingen betydning, så længe I stadig er sammen, men hvis den ene part dør eller I skal igennem en skilsmisse, vil alle aktiver indgå i bodelingen – uanset om I indbyrdes har aftalt noget andet.

Der findes mange forskellige situationer, hvor det kan være en idé at oprette helt eller delvist særeje i et ægteskab, og under alle omstændigheder kræver særeje en ægtepagt for at være gyldigt; En ægtepagt der er tinglyst i Personbogen og ikke blot en skriftlig aftale parterne imellem.

Men hvad er egentlig forskellen på fælleseje og særeje, og hvordan griber du det an?

Fælleseje

Fælleseje kaldes også for formuefællesskab, og ordet beskriver meget vel sig selv. I Danmark er formuefælleskab den legale formueordning, og det betyder, at I ved ægteskabets indgåelse får fælleseje over alt, hvad du og din ægtefælle hver især ejer – og også over ting I sammen måtte købe efterfølgende.

Formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse og død, og i disse tilfælde skal hver af ægtefællernes aktiver og passiver opgøres, og først derefter kan du få andel i din bodel. I det omfang en bodel er positiv ved eksempelvis skilsmisse, afleveres halvdelen er værdien til den anden ægtefælle.

Særeje

Særeje er en formueordning, der kan oprettes ved at lave en ægtepagt mellem dig og din ægtefælle eller af tredjemand – for eksempel hvis dine forældre giver dig en gave, de ikke ønsker skal deles ved eventuel skilsmisse.

Hvis du har særeje, betyder det, at du ikke skal dele den del af din formue i forbindelse med skilsmisse.

Ved at oprette særeje kan ægtefæller sammen bestemme den nøjagtige fordeling af formuen. Det er ofte aktuelt hos par, der har betydelige forskelle mellem deres formuer ved vielsestidspunktet.

Der findes forskellige former for særeje, og hvilken type du har, kan også have betydning i tilfælde af din død. Tal derfor altid med en advokat inden der oprettes en ægtepagt.

Find den rette advokat

Ved en ægtepagt er der som regel store værdier på spil, og det er derfor vigtigt, at finde en dygtig og erfaren advokat.

Hos Hviid Advokater finder du både advokat Kolding, Vejle, København, Odense, Aalborg og Arhus, og samtidig vil du møde advokater, der har særligt speciale i ægtepagter og familieret. På den måde er du sikret en rådgiver, der kan forklare dig om de mange forskellige muligheder, så din ægtepagt fungerer efter familiens behov.